Demokrati i Danmark

Grundloven

Kapitel I

§ 1
Denne grundlov gælder for alle dele af Danmarks Rige.

Spørgsmål 1: Hvem er med i Danmarks rige?

§ 2
Regeringsformen er indskrænket-monarkisk. Kongemagten nedarves til mænd og kvinder efter de i tronfølgeloven af 27. marts 1953 fastsatte regler.

§ 3
Den lovgivende magt er hos kongen og folketinget i forening. Den udøvende magt er hos kongen. Den dømmende magt er hos domstolene.

Spørgsmål 2: Hvad betyder lovgivende magt?

Spørgsmål 3: Hvad betyder udøvende magt?

Spørgsmål 4: Hvad betyder dømmende magt?

§ 4
Den evangelisk-lutherske kirke er den danske folkekirke og understøttes som sådan af staten.

Spørgsmål 5: Hvem betaler for kirkerne?

Du finder resten af grundloven her...

Se videoen på Folketingets hjemmeside og læs teksterne.

http://www.ft.dk/Undervisning/Folketingsvalg.aspx

Diskuter i klassen

1. Hvilke styringsformer kender vi?

2. Hvad er fordelene ved et demokrati?

3. Hvilket ansvar har du i et demokartisk samfund?

__________________________________________________________________________________

Hvad står partiernes bogstavbetegnelser for?

Alle partier, der deltager i et folketingsvalg, har tilknyttet et bogstav, som bliver brugt på stemmesedlen. De fleste partier bruger også bogstavet i deres kampagnemateriale, på valgplakater og på hjemmesider.

Bogstavbetegnelserne, som disse bogstaver kaldes, adskiller sig fra de partiforkortelser, som Folketinget anvender, og som man normalt genfinder i den offentlige debat. Eksempelvis forkortes Socialdemokraterne i Folketinget som S, mens partiets bogstavbetegnelse ved valg er A. Modsat forkortes partiet Venstre i Folketinget som V, og partiets bogstavbetegnelse er også V.

Mens de almindelige partiforkortelserne for det meste giver sig selv, har bogstavbetegnelserne ved valg en mere blandet oprindelse. De ”gamle” partier fik i sin tid et bogstav tildelt, hvorimod de nyere partier selv har valgt blandt de resterende bogstaver.

Socialdemokratiet, Det Radikale Venstre og Det Konservative Folkeparti fik tildelt bogstavbetegnelserne A, B og C ved et borgerrepræsentationsvalg i København i 1909. Bogstaverne blev fordelt efter gruppernes størrelser, så det største parti, Socialdemokratiet, fik A, Det Radikale Venstre fik B, mens Højre fik C. Højre var forløberen for Det Konservative Folkeparti.

Venstre valgte i 1971 at ændre bogstavbetegnelse fra D til V og benyttede dermed bogstavbetegnelsen som en hentydning til partiets officielle navn. Det samme var gældende for Kristendemokraterne, da de i 2004 skiftede fra Q til K. Socialistisk Folkeparti har bogstavet F, som henviser til Folkeparti, mens Dansk Folkeparti i sin tid valgte bogstavet O, som stifteren Pia Kjærsgaard siden hen har forbundet med optimisme, orden og organisation.